NYT HJEM - BLOGGEN FLYTTER

SÅ skete det endelig. Det jeg har drømt om I hvad der føles som uendeligheder. Mit helt eget sted, min helt egen krog af internettet. Min egen adresse. Ingen endelser eller underlige begrænsninger - kun lige præcis det jeg ønsker. 

Fremover vil i derfor kunne finde bloggen på

www.paeneoverflade.dk

Det har kriblet i mine fingre de seneste tre uger for at kunne udgive dette indlæg - fra da jeg købte domænet og besluttede at nu skulle være nu til hele den sidste uge, hvor jeg har puslet med  alle detaljerne. Jeg har skyndt mig og arbejdet i lynfart for at blive færden, fordi min sukken og svovlen over denne nu gamle side tiltog markant. (Jeg elsker simpelthen den nye side!) Og også lidt over Wordpress, der overhovedet ikke er særlig samarbejdsvilligt, selvom jeg egentlig er ret ferm med det der kodning. 

Men nu er jeg klar til at byde jer velkommen derinde - så jeg håber I vil følge med og elske siden om ikke bare så bare halvt så meget, som jeg selv gør. Jeg kan allerede nu love Jer, at bloggen bliver skudt i gang med en brag af en fest!

Hvis I følger bloggen på Bloglovin skal I ikke foretage jer noget som helst, da linket blot vil blive ændret. 

Vi ses derinde!

STATUS PÅ UGEN DER GIK

Behøver absolut ingen ændring:

• Slentren i småregnvejr med cykel og håndbajer i hånden som afslutning på date med mand.
• Følelsen af ferie.
• At have nogen at dele avisen med.
• At man har brug for at knappe bukserne op og trække i et par løsere med plads til mave og røv som noget af det første, når man kommer hjem. Det er altså begrænset, hvor meget man kan suge maven ind og holde til at have knappen skærende ind i maveskindet, når man sidder en hel dag på skolebænken (Mere om dette under næste punkt).
• 40 timers job i efterårsferien - jeg kan se store julegaver til de nærmeste og money in da bank forude. Har aldrig følt mig så rig.

Der skal strammes op på følgende punkter:

• Mit strikke-poncho projekt, der pt. kun tæller 90 masker og 15 cm. Der er lang vej igen, hvis den skal i brug denne sæson.
• Min kost. Mand spiser så episk mange grøntsager, at jeg ligner en oppustet fast-food junkie. træder dog først i kraft, når jeg har gjort en ende på colaen i køleskabet.
• Mine tre par joggingbukser er åbenbart ikke fine nok til mand. Så nu har jeg købt mig et par ret smækre loose-fit bukser med gråt grafisk print til søndags-tøffen-rundt og jeg-har-fri bukser. Ligner overhovedet ikke joggingbukser. Synes egentlig det er et ok kompromis. 
• Min nu-skal-jeg-også-til-at-gå-ned-i-fitness holdning. Så jeg har meldt mig til yoga i dag. Føles som verdens største sejr, der muligvis går i vasken efter første hundestræk.

Overvejer følgende:

• Hvornår niveauet af episke søndags-aftener foran fjernsynet forsvandt. 
• Om det overhovedet er ok at sige: nej jeg gider ikke køre med cykelhjelm, fordi det ødelægger mit hår og ingen andre gør det. Hvad er der egentlig galt med os? Det er jo liv eller død.. eller noget. Og så hjælper håret jo ingenting.. selvom det bliver ødelagt. 

MAND SKRIVER: GAVMILDHED ER PIVFRÆKT

105 kroner. Så meget koster det at komme med X-bus fra Aarhus til Viborg. Det var næsten for meget for Mia, der for sit indre øje så pengene fosse ud af lønkontoen og allerede kunne mærke, at den før så hyggelige weekend var ved at blive til ét stort, blødende overtræk. Hun havde nemlig regnet med kun at bruge 70 kroner på transport.

Samtidig stod kæresten, jeg, og rystede på hovedet. 35 kroners forskel, det er jo håndører. Ligegyldigt. Ikke noget at blive ked af det over. Men så blev jeg også lidt trist. 

For der stod min søde og smukke kæreste og blev helt grim af nærighed. Helt muggen, fordi der skulle lidt ekstra penge op af lommen. Og det er bare så hamrende usexet, når nogen bekymrer sig om udgifter i stedet for at tænke på at skabe gode oplevelser for hinanden. 

Ikke fordi at ødselhed og overforbrug er godt. Slet ikke. Men det er bare rarest, når kæresten eller vennen føler sig rig nok til lige at give en kop kaffe, lige at købe en stor gang pomfritter til deling, lige at betale busbilletten med et smil så den fælles tur kan komme i gang. 

Det er selvfølgelig sværere at være generøs og give væk, når man er fattig på SU. Det forstår jeg godt. Men prøv, bare med de små ting. For gavmildhed er ganske enkelt pivfrækt, og jeg lover, at det i længden betaler sig at give lidt mere ud og være lidt mindre nærig. 

For eksempel har Mia lige spurgt mig, om ikke jeg vil med på date på lørdag. Dinner and a movie. Hun giver hele pakken, inklusive popcorn og Piratos. Jeg er allerede helt forelsket.