onsdag den 24. september 2014

DRØMME SAGDE DU? PAS.


Jeg kan godt blive en en smule angstprovokeret til tider, når jeg åbner månedens udgave af ELLE eller slider gennem diverse hjemmesider og ser tøser i en alder af 21-22 år have fuldstændig styr på liv, karriere og drømme mens de styrter afsted gennem livet med 180 i timen. Egen virksomhed, fuldstændigt klare mål og drømme om store projekter for fremtiden. Og så kan man sidde lidt der fastfrosset på den samme side og tænke: Jamen hvad er det så mit livsprojekt er. Hvad er det jeg drømmer om at udrette?

Mand kom ind i sengen igår og fortalte ivrigt og glad om den research, han nu havde startet på eget initiativ til det udenlandske radioprogram, han sådan går og drømmer om at lave. Egentlig misunder jeg ham lidt. Altså på den gode måde - for jeg er skam utroligt glad og stolt på hans vegne over, at han ved, hvad han vil. Men også misundelig, fordi jeg egentlig ikke kunne svare, da han spurgte mig hvad jeg gik og drømte om. 

Jeg har absolut ingen idé om hvad jeg skal. Jeg har absolut ingen idé om, hvad det er jeg kan her i livet, hvad det er jeg er god til. Men jeg skal nok finde ud af det.. med tiden altså. Ikke fordi studiet ikke er det rigtige, jeg ved bare ikke hvad det skal føre til endnu. Så på mange punkter kan det godt være ret så skræmmende at være omgivet af folk med fuldstændig styr på karrieren. Mand er snart færdiguddannet, min veninde har egen virksomhed, en har taget sin bachelor i London og helt anden er på vej mod OL. De har drømme og de har mål (de er vanvittigt seje!). Og så kan man godt føle sig lidt som et spankulerende menneske, der bare render rundt i tågen uden rigtigt at kunne se vejen foran og tænkte: ''Nåmen.. skal jeg så også finde på en eller anden drøm.. om noget?''. 

Men jeg har bestemt mig, at det er ok. Det er ok ikke at vide, hvor uddannelsen fører hen endnu og at karriereorienterede drømme får lov til at flyve lidt rundt i det uvisse. Jeg vil have lov til at søge og finde mit DNA i mit eget tempo under uddannelsen.
Jeg har bestemt mig, at det er ok, at drømmene er begrænsede til her-og-nu- specifikke og de mere personlige langsigtede drømme. For bevares, jeg drømmer da om engang at få lov til at være mor, at bo på mere end 38 kvm. i store stuer spækket med dansk design og hvor der var plads til at udfolde sig æstetisk. Jeg drømmer om at få en hund, og jeg drømmer om engang at få et arbejde, der giver mig lyst til at stå op hver morgen og gør mig edder lykkelig.  

Og selvfølgelig drømmer jeg om, at der var rigtig mange med de samme tanker, der ville læse dette indlæg og sænke den eksistentielle angst en smule sammen med mig. For det er helt ok ikke at vide, hvad livet det skal bringe. Og er det egentlig ikke også sådan, at livet burde være lidt uforudsigeligt? 
Follow on Bloglovin

8 kommentarer:

  1. Åh gud hvor kan jeg bare følge dig, det er så mærkeligt at være drømmeforvirret når alle andre skriver ph.d.'er, laver kunst, skriver romaner og bare har et klokkeklart mål!
    Det er så rart når andre åbner og siger: "hej jeg er forvirret" fordi du er ikke den eneste... Jeg er super forvirret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er jeg glad for, at jeg ikke er den eneste! :)

      Slet
  2. Åhh jeg kender det alt for godt! Ikke at jeg ikke har nogle drømme, de er bare ikke sådan super specifikke så jeg får også virkelig mindreværdskomplekser over alle dem der er meget yngre end mig som er super succesfulde og har helt styr på deres liv og hvad de vil.
    Jeg har faktisk ret for nyligt skrevet et indlæg om noget i samme dur
    http://en-synders-bekendelser.dk/om-foele-sig-fanget-frustrationer-og-usikkerhed/

    Det er en frygtelig følelse men den er heldigvis langfra lige slem hver dag, du skal nok finde din rette hylde og det samme skal jeg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig skal vi det.. til rette tid også. Alle har bare så skide travlt hele tiden. Og det behøver man ikke!

      Slet
  3. Der er også mange af mine veninder, der ved hvad de skal, og når de så spørger mig, sidder jeg som et kæmpe spørgsmålstegn for jeg ved det egentligt ikke endnu, jeg ved ikke engang om SOSU er det rigtige sted for mig, men er på grundforløbet, for at prøve ting, prøve om det er noget for mig.
    Kan sagtens følge dig fuldt ud <3

    Knus
    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet
  4. Pt er jeg evig sabbatårsholder med en plan, som formentlig snart går i vasken.

    Du er ikke alene!

    SvarSlet
    Svar
    1. http://denforstegang.bloggersdelight.dk/

      Slet
  5. Jeg er også enormt forvirret, så mange tak for indlægget. Det er så rart at vide, at man ikke er alene om det!

    SvarSlet