BLOGGEREN

Efter nu omtrendt 121 dage på sofaen tænker jeg, at det er tid til at komme ud af fjererne. Tid til at se den realitet i øjnene, at hvis jeg bliver siddende ret meget længere bliver jeg sindssyg. Og får højest sandsynligt liggesår. 
Det er alligevel lidt kedeligere at ligge der på langs end psykologistudiet, jeg droppede ud af for nogle måneder siden i erkendelsen af, at jeg nok aldrig bliver et føle-føle menneske med styr på andres liv.

Altså..

Jeg har naturligvis forladt sofaen et par timer om dagen for at bage mislykkede kager, plante både en urtehave og blomsteroase på altan med det sørgelige resultat at begrave det hele i skraldespanden ugen efter. Ja, der var jo ikke nogen der havde fortalt mig, at hvis man tager på spontan weekend tur til København så dør planterne ligesom!
Og så døde det projekt, da jeg på spontan weekendtur til København styrter fatalt ned af trapperne på Bremen i absurd høje hæle og efterfølgende (og hulkende) måtte under kniven og få sat tingene på plads i højre hånd. Vågnede op med hånden i lilla gips..

Men nu har jeg altså besluttet mig at prøve en gang til.. med det der overskudsmenneske i perfekt lokal liebhaverlejlighed med super meget tjek på tingene på nyt studie, informationsvidenskab.
Jeg skal lære at bage (mest kager), lave gourmetmad som far laver den og drikke lidt mere vin på altanen. Og det er det du kan læse om på bloggen. 
Held og lykke, Mia. And be brave.



Følg bloggen via 
Follow on Bloglovin

1 kommentar: