Jeg blev ringet op af en telefonsælger fra Politiken for nogle dage siden. Tilbød mig gratis avis og ville liiiiiiige snakke lidt med mig om ''weekend og meget luksus abonnement med alle fordele''. Normalt tager jeg slet ikke telefonen når det er hemmeligt nummer eller et nummer jeg slet ikke kender (Ja jeg er sgu lidt paranoid), men når man står som tutor midt i en rusuge bliver man fanget.
Mig i bedste sensommer-jeg-er-i-overskuds-og-lidt-for-mange-øl-humør synes da godt lige, jeg kunne snakke med den flinke fyr med oplæserstemme fra højkulturel avis uden, at det kunne skade nogen.
Det tog ham kun syv minutter, og jeg havde sagt ja til på alt for dyrt abonnement, der stensikkert kommer til at sprænge budgettet de næste mange måneder. ''Jamen du får jo også kultursektionen med i weekenden - til studenterpris endda''. Solgt. Finkulturel på papir de næste tre måneder og lænset for en god portion penge. Kunne det blive meget bedre? Må snart i oplæring i at sige nej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar