Det er et ofte stillet spørgsmål, hvorfor jeg ikke bare får mig en billigere lejlighed, hvis jeg så gerne vil ud at rejse, have den der flotte kjole jeg har kigget så længe på, eller endnu en ting til boligen.
Men hvorfor skulle jeg? Hvis jeg boede billigere end 5000 om måneden kunne jeg rigtignok komme ud og rejse. Men mit forbrug ville tilmed stige - og så er der jo bare nogle andre ting, jeg ønsker mig.
Er er fuldstændig skudt i min lejlighed, beliggenheden, udsigten, altanen og den snakkende elevator, der bringer mig op, når jeg ikke orker at gå seks etager op. Jeg har fået en drømmelejlighed, der passer perfekt til mine behov lige nu. For mig selv. Tæt på mit sjæleblod - havet og med en altan, der passer til mit livsnyderbehov med aftensolen stående ind. (Tilføj her et glas vin) Og så er nøglen endda guldfarvet!
Og nu er det ikke sådan, at jeg får betalt alt af mine forældre og lever af en guldske, hvor al sans for økonomisk ansvarlighed bare venter på at blomstre. Jeg har betalt alt selv. Hele min opsparing i indskud, boligtilbehør og huslejen hver måned. Og jeg arbejder for hver en krone - har to jobs, det ene mere fancy end det andet. Har fin titel som ''Social Media Account Executive'' på det ene. Det andet som rengøringskone, med slam om benene og alt for lav under-mindste-løn for at kunne have råd.
Jeg overvejer stadig hver evig eneste rengøringsvagt, om det er det jeg vil. Er det virkelig det værd? Men hver aften når jeg rammer puden efter arbejde med våde fødder, knotne mennesker og sved på panden bliver jeg lykkelig. For jeg ligger jo lige der. I den lejlighed jeg kun troede jeg skulle drømme om, da jeg flyttede til Aarhus.
Kjolerne skal nok komme. Og jeg skal nok trippe med af storbyernes gader en dag.
Klart, at rengøringsarbejdet er midlertidigt og jeg bare venter på at finde noget andet, der er lige så fancy og hvor jeg ikke hver gang mister identiteten, når jeg trækker den blå arbejdstrøje over hovedet og må i gang med at svabe. Eller møde adskillige mennesker jeg kender med kommentaren ''Nå.. arbejder du her''. Prøver hver gang fabrilsk at gemme mig.
Well. I det mindste kan jeg trøste mig med at jeg ikke får penge af mor og far. Tjek for en lækker lejlighed. Man kan jo ikke få det hele på én gang... Og så må man jo vælge. Hvad er vigtigst? Mit hjem er vigtigst for mig. Der føler jeg mig hjemme.
Skål på det!
Følg bloggen via
Ingen kommentarer:
Send en kommentar