MØDRE

Det er gået op for mig, at en af mine primære kategorier af blogs jeg følger på bloglovin er mødre. Ikke fordi jeg har i sinde at blive mor lige foreløbigt. God no! Kan knap nok sørge for at passe på mig selv som den kæmpe klodsmajor, jeg er. Hvordan ville det ikke gå hvis baby lige pludselig lå på gulvet? Eller røg med ned af trapperne?

Nej, jeg tror jeg venter lidt med det. Men jeg bliver alligevel fascineret og draget til dem - fordi de tør  åbne kæften og snakke her i ellers noget så tingfikserede-blogland! Og for de flestes vedkommende er det hele heller ikke så lyserødt på den pæne overflade uden, at det kammer over i at være ynk. Så jeg sender lige en kæmpe tak til jer mødre derude, der beriger min hverdag med noget at fundere over - mere af det, please!

Mit daglige fix af mødre-blogs har dog også sat tankerne igang hos mig, om hvis jeg selv bliver beriget med en baby engang, hvilken mor jeg så har lyst til at være. For ærligt talt bliver jeg lidt skræmt til tider. Jeg ser kvinder der seriøst løber med ungen foran i en vogn, der signalerer ''STRESS STRESS STRESS'' på flere kilometers afstand. Jeg mener - burde det at løbe en tur ikke være et frirum? Kunne daddy-o virkelig ikke passe barnet i 30 min.? Jeg får nærmest stress af bare at se på dem, så travlt de har. Puuuh. Er det virkelig, hvad der venter mig? 

Og så bliver jeg også skræmt, fordi jeg jo naturligvis gerne vil være fancy pancy på høje hæle med en barnevogn rullende foran i den ene hånd og en latte i den anden mens jeg snakker med mine veninder, der også lige er blevet mødre. Sådan rigtigt overskudsagtig mor, der ikke brokker sig, men bare er ovenud lykkelig. Jeg ved jo absolut intet om børn, men det er jeg heller ikke for naiv til at tro og at jeg får super rolige unger, der sover natten ud og aldrig bliver syge og at det ikke bliver en udfordring. Jeg vil bare ikke glemme mig selv. Eller glemme at være mig selv. Vel..

Så for nu tror jeg bare, at jeg følger med. Og takker for, at jeg må.

Følg bloggen via