lørdag den 28. juni 2014

FRA ENEBOER TIL SAMBOER


Det er så småt begyndt at gå op for mig, at når jeg for alvor lander i Danmark igen efter to ugers længeventet ferie, så er jeg ikke længere ene kvinde i lejligheden. Så er det med mand og hans beskidte underbukser, sure sokker og proteinpulver. Og det skræmmer mig en lille smule. Så jeg har brugt de sidste mange dage på at se serier og være fuldkommen alene. 

Nok er jeg vant til at bo sammen med andre mennesker på super lidt plads - jeg har gjort det på højskolen, på efterskolen og alle de utroligt mange gange jeg har rejst i forbindelse med sejladsen. Jeg burde være rustet til det der med at tage hensyn. Men så er det alligevel noget andet nu, for der er både økonomi, kærlighed og masser af følelser på spil. 
Kommer man til at diskutere over aftenens menu? Eller hvis tur det er til at gøre lokummet rent? Bliver vi kærestekedelige og kommer jeg oftest til at undskylde mig fra diverse arrangementer, fordi jeg skal hjem og stirre mand dybt ind i øjnene? 

Egentlig er jeg bare mest nervøs for, at jeg ikke kan se Keeping Up With The Kardashians eller er nødt til at høre pophits i smug. Men vi er alligevel ret gode til bare at sidde i hver sin ende af sofaen og lave hver sit - så kan jo være ligegyldigt om det så er Kim's stadigt voksende popo, der klistrer mig til skærmen, ikke? For jeg har ikke lyst til at blive den type, der mister mine egne interesser, mine holdninger, mine venner og i sidste ende mig selv. Og det er vi heldigvis enige om. Ingen af os nærer noget brændende ønske for at være fuldstændig sammensmeltet og gøre alt sammen. Jeg kan ikke være et par uden også at have mig selv med i det.

Derfor har jeg det også en smule svært ved de store bloggere, der snakker om langdistanceforhold og det er så utroligt hårdt for dem. Ikke sagt, at det ikke har været hårdt med mand placeret i den anden ende af landet de sidste halvandet år, men det har fungeret. Og det har det højest sandsynligt gjort, fordi vi ikke prøvede på at være intensivt og fuldstændig sammenslugt når ellers vi havde tid til at se hinanden. Det gjorde vi i starten, men efterhånden som det føles hjertet blev revet ud hver søndag eftermiddag, så holdte vi op med det og begyndte at agere mere som om hverdagen bare fortsatte og hvor vi havde timer, hvor det var okay ikke at lukke sig inde i sin egen verden, lige kiggede op engang imellem, smilede til hinanden og fortsatte så  igen med vores eget. Jeg er drønsikker på, at langt størstedelen af de forhold, der med tiden går i stykker, er grundet den manglende insisteren på også at være sig selv, som et individ. (Jaja, jeg er jo ikke ekspert, men alligevel!)

Men selvom vores behov for at have plads til at være os selv og udvikle os som individer, så kan jeg mærke, at mit behov for også at være fælles stiger. Jeg drømmer om at skændes over opvasken, at tage dobbeltdynen fra ham, vågne op med ham og komme hjem til fælles aftensmad. Jeg drømmer om en hund, flere fælles rejser og med tiden en anden lejlighed end den lille liebhaverlejlighed. Et fælles hjem med fælles ting. 

Og vejen mod de drømme, har vi nu taget skridtet til. Han har fået et eksemplar af guldnøglen og snart står han på dørskiltet. Det er ret officielt nu. Og selvom det måske er lidt skræmmende, er det kun skræmmende på den gode måde. Den måde, hvor jeg rent faktisk glæder mig helt indeni. 


Follow on Bloglovin

9 kommentarer:

  1. Ååååårh!! Tillykke med det søde Mia!!

    - Smil fra Pigepaatvaers

    SvarSlet
  2. Sikke et velovervejet og velskrevet indlæg. En fornøjelse at læse :)

    - Sara // www.sarasskab.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange mange tak Sara, det varmer! :)
      Og sikke en fin blog du har dig.

      Slet
  3. Sjovt at læse dine overvejelser. Jeg tænkte flere gange, hvor kan man dog være forskellige og dermed ikke at noget er rigtig eller forkert.
    Jeg er bare stadig vild med at være sammen med min Kone 24 timer i døgnet, endda så meget at vi også arbejder i samme institution. Jeg føler på ingen måde at jeg mister noget, af mig selv eller noget. Jeg nyder bare at være sammen......og tror ret meget på at hun gør det samme ;-)
    Tillykke med jeres nye kærlighedsliv sammen <3

    Kh Camille Milk

    Fin blog du har her. Du er også velkomme på min blog. Jeg skriver lidt om hængepatter lige nu ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja gudskelov for at vi alle er forskellige :) Hvor ville det dog være kedeligt, hvis der fandtes en manual til os mennesker.

      Slet
  4. Det er da skønt, og der er jo kun en vej, og det er at springe ud i det - tillykke :0))

    smil Lene, Århus
    http://justlove2ndhandbyleneb.blogspot.dk/

    SvarSlet
  5. Tillykke med indflytningen. :D

    SvarSlet
  6. Dette indlæg var virkelig skønt at læse, den er skrevet med smukke og dejlige ord, og om en mand du elsker men stadig er nervøs for at bo sammen med. Men det er skønt at læse, love it <3

    Knus<3
    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet