søndag den 1. juni 2014

OM AT TURDE VÆRE STILLE


Jeg kom hjem klokken tre i nat efter at have rettet, samlet, skrevet til, rettet noget mere og svedt lidt over eksamensopgaven med resten af gruppen. Og da jeg steg på min elendige cykel på vej hjemad slog det mig, hvor briefriende det egentlig er, at alting er komplet stille for en stund. Ikke bare som i fri fra stress og alt det der, man skal huske. Men stille som i ingen lyde, ikke nogen mennesker, bare.. komplet stille.

Da jeg kom hjem lavede jeg mig en kop te, pakkede mig ind i 20 tæpper og satte mig ud på altanen for at nyde omtalte stilhed. Og der slog det mig faktisk, at det var meget skræmmende. Skræmmende at der ikke var en lyd, og at mit indre (og til tider ADHD agtige sind) nu havde frit løb til at tænke over, hvordan jeg virkelig havde det. Som i virkelig tænke, fordi vi var kun mig og mine tanker.

Jeg er typen, der konstant har tv'et tændt eller musikken i baggrunden, så jeg ikke føler mig så alene.  Og hvis der er stille er det kun fordi, min næse er begravet i læsning eller andre opgaver, der kræver min opmærksomhed. Der er aldrig rigtigt stille. Og det var sgu egentlig ret befriende for en gangs skyld bare at være helt helt alene. At turde være alene sidde og ikke rigtigt vide, hvad der kommer til en af skæve og skøre tanker.

Men nu skal det heller ikke blive alt for lommefilosofisk og vil ikke komme og påstå, jeg er begyndt på det nye mindfullness med zen helt ind i kroppen og drikker grøn te. Hell no. Men jeg synes det var vildt, hvordan jeg i mit nu 22 årige liv aldrig rigtig har haft følelsen af bare at være fuldstændig afskærmet fra alt andet end mine tanker. Ingen lyd, ingen lys, ingen telefon. Bare mig.

Er det noget I gør jer i? Altså øver jer i at være stille?



Follow on Bloglovin

4 kommentarer:

  1. Følelsen af at være alene hjemme, og der er totalt stille elsker jeg! Kan ikke huske hvornår jeg sidst har oplevet det, men glæder mig til det sker igen :)
    Kh Henriette // blondinemor.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, kunne forestille mig som mor, at der kommer længere mellem de stunder. :)
      Men jeg håber du snart oplever det igen.

      Slet
  2. Jeg kan faktisk helst hvis der er lyde omkring, fordi jeg har haft hjemmerøveri, så er ret bange til tider!
    Så stilheden gør mig bange til tider <3

    Kig gerne forbi min blog, hvis du har lyst. Knus!
    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også været ret paranoid og vil gerne at der er lyde omkring mig hele tiden. Men det var super rart bare at være mig selv og mine tanker :) Hvis man altså tør.

      Slet