lørdag den 30. august 2014

JEG ER DET NYE SLANGEMENNESKE


Der er måske nogle af jer, der fulgte med, da jeg snakkede lidt om træning? Og også lidt om, at jeg egentlig gerne ville til at løbe noget mere, men faktisk ikke rigtig er kommet videre? Fitness World har også brokket sig gevaldigt og sendt utroligt mange mails om, at jeg ikke møder op og sænker deres statestikker for normal trænings frekvens. Synes ærligt talt det bør være min helt egen sag. Er jo travl kvinde med no time til tre timers svedig cardio (heller ikke at jeg ville holde til den slags).. Eller noget. 

Jeg har nu kastet mig ud i et yoga projekt, der udelukkende har til formål at give mig 55 minutters fri, længere og smidigere muskler, og hvor sveden ikke løber ned mellem brysterne konstant. Endda er der afspænding i de sidste 10 minutter, hvor man liiiige kan koble helt fra med et tæppe på. Der kan jeg ligesom være med (undtagen når de står i spagat og kan lave noget, der stensikkert kræver slangemenneskekrop). Genialt når klokken er 20 og jeg ellers ville være godt igang med mit dagelige fix af serier. For jeg har brug for en anden form for afslapning, der ikke involverer kage og overspisning sidst på aftenen. Nogen siger endda også at det giver dem en slagt Zen - den skriver jeg mig gerne op til! Mand synes vidst også jeg er lidt for doven (Skal man nu være doven bare fordi man ikke løber hver 2. dag?!). Kunne være skide fedt at være jern lady, der kan det hele.

Men nu synes jeg faktisk også at diverse high-street kæder begynder at byde på noget lækkert sportstøj, så jeg hverken ligner en peach melba eller en, der er taget til technofest i neonfarver. Man kan jo ligefrem se fashionabel ud nu, når man står der med røven i vejret og samtlige muskelmænd kigger ind af døren mens de venter på at komme ind og rive i kettlebells. Så får man jo faktisk lidt lyst til at springe i det og ned i det der center. Ikke mindst for at have helt legal undskyldning for at kunne købe noget nyt tøj. Win.

Ps. Husk du endnu kan deltage i konkurrencen om en bakke fra Nur og en valgfri plakat fra AT designs helt frem til i morgen kl. 20.

Follow on Bloglovin

2 kommentarer:

  1. hej Mia, så er vi 2 der er glade for yoga

    går til Hatha og det kan nu godt bringe sveden frem på panden

    faktisk er det nøgenyoga jeg går til, så får ikke shoppet ligeså meget yoga- og sportstøj som dig *smiler*

    ha' en god dag

    SvarSlet
  2. ^ måske lidt udfordring, i den besked der.
    - der findes meget fedt sportstøj! :)

    Knus<3
    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet