lørdag den 6. september 2014

180 I TIMEN


Batterierne for denne uge er for længst brugt op, og jeg har sat mig ned i halvdøsig tilstand med benene godt smækket op og med en pizzaen på tallerknen. Jeg tror det er lørdag i dag, men har ærligt talt ikke rigtig tal eller styr på det, for i denne uge har jeg bare gjort tingene i rækkefølge uden hverken at tænke på, hvad jeg lavede i går og skal i morgen. Kender I det?

Men altså sagen er den, at jeg har fået nyt job, hvilket har røvet en del tid. Som i 'uden tilstoppede toiletter og hår i risten'-job. Sådan et rigtigt job i stor stor virksomhed, hvor der er gratis frokost i dagtimerne (vi snakker kæmpe buffet her) og stor Nespresso maskine til fri afbenyttelse. Godt nok ødelagde jeg allerede kaffemaskinen på første info-prøvevagt, da kapslen valgte at sætte sig fast. Jævnt akavet moment med boss, der er nødt til at tilkalde nogen for at reparere den. Boss drikker ikke selv kaffe..

Men ud over det gik det godt - svedte kun en smule i mit business-so-fancy outfit til dagen og fik sådan et jævnt blæret adgangskort. BOM. Så blev jeg lige en tand mere voksen. Og har strøget alle mine skjorter til næste uge. Overvejer at lægge trusseindlæg i armhulerne bare for at undgå flere pinlige episoder. 

Og ud over oplæring i dagstimerne var der så også lige den der studiestart. Med ekstra opgaver, fordi jeg har valgt at tage sådan et valgfag som Festival og Events, der har krævet observationer i både Aarhus Festuge og Food Festival. Ind og ud og frem og tilbage hele ugen. For skulle jo heller ikke gå glip af Mega Kup (Hvem**** var det der sagde, at der var mere plads i Turbinehallen? Det var værre end nogensinde og gribbene blev bare ekstra gribbelige) og muligheden for at tjene ekstra penge på events. 

Nåmen det er jo egentlig ikke fordi, jeg vil lyde som en, der brokker sig. For det er alt sammen skide fedt, jo. Og snart kan jeg krybe sammen i seng og sove helt igennem uden stress. Men først har jeg lige planlagt resten af weekenden på Food Festival med min kære veninde Fie, hvor der skal produceres nyheder, smages på lækkerier og købes et halv ton økologiske råvarer og delikatesser med hjem og råhygges så det batter. For det skal man lige huske engang imellem - når det hele står på den anden ende, alså.
Follow on Bloglovin

4 kommentarer:

  1. Hahahha, trusseindlæg i armhulen, den er sgu god, det skulle jeg have gjort i torsdags, da jeg havde den sygeste græker!

    SvarSlet
    Svar
    1. Amen det kan redde dagen med sådanne to i tasken! :)

      Slet
  2. pas nu på Nespresso maskinen fremover

    og trusseindlæg i armhulen havde jeg ikke set komme ... *G*

    ha' en god dag Mia

    SvarSlet