tirsdag den 9. september 2014

GASTRONOMISK KÆRLIGHEDSEKSPLOSION










Det kan være en smule farligt at opholde sig i flere dage på en festival dedikeret til delikatesser, gastronomiske orgasmer og spændende nye tiltag indenfor madkunst. Selvom mine miniature ben var på overarbejde og fik løbet pladsen rundt en del gange for at få den bedste historie og de bedste billeder, fik jeg søndag også lov til at slå mig løs og købe det halve af pladsen med hjem. Det var bestemt ikke ufarligt på pakket cykel, kan jeg hilse og sige! Hvis man som jeg bliver blød i knæene, når der kommer lokale råvarer og produkter på højkant, så kan jeg anbefale, at man kører i bil næste år!

Til rationerne herhjemme fik jeg blandt andet Nordur salt med hjem (man er vel saltgris), havregryn lavet på den sorte havre som indeholder flere af de sunde olier og mindre stivelse (win til min faste morgengrød!), friske og krydderurter (En dufter af karry!), rabarber og Ginger Beers. Foruden disse fik jeg købt mig en omgang røgsmuld til grillen, som jeg har en eller anden forventning om, at det kan jeg da finde ud af at bruge.. Eller noget. Fingers crossed for, at jeg ikke antænder hele bygningen, og at mine øjenbryn ikke ryger i samme omgang.

Føler mig sådan lidt lækker nu med sådan en stor ration delikatesser og finesmakeri. Kan man godt det? Altså føle sig lækker grundet valg af mad? Det er noget mærkeligt noget..
Men jeg glæder mig enormt til at kunne knappe en Ginger Beer op til fyraften i dag - halleluja det smager godt og føles super fancy-pancy-og-über-trendy. (Pyt med, at det kommer til at foregå i joggingbukser)

Follow on Bloglovin

4 kommentarer:

  1. Gingerbeer rocks. Især med danskvand, vodka og mynte!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis Anne, det er dødlækkert! :)

      Slet
  2. Ved du, hvor man kan købe de sorte havregryn og den islandske salt? Jeg har nemlig ikke kunne google mig frem til det... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Caja,

      Jeg ved at Landmad som den sorte havre er fra, arbejder på en webshop - og så åbner de vidst enormt mange steder i hele landet.
      Den islandske salt kan du købe lige her:
      http://tokigreene.com/products/nordur-arctic-sea-flake-salt

      Slet