søndag den 29. september 2013

Som da mormor lavede den... eller.




Hvad bedre er der end at komme hjem til mormors game køkkengryder, til dengang hvor man rent faktisk lavede alting selv, uden jævner uden, uden pulver og uden at skulle følge en eller form for idiæt for at det var godt nok. 
Lige så længe jeg husker har min livret været boller i karry. Og jeg skovler det i mig - som var det slik, stadigvæk! 
Men lige siden jeg flyttede hjemmefra, har jeg ikke så meget som set skyggen af den lækre sovs og de store kødboller. Satte mig for igår aftes, at nu skulle det være nu. Problemet var dog bare, at jeg aldrig har lært at lave boller i karry. Eller nogen form for mad i det hele taget. Endte op med kødboller der smagte af lidt for lidt, en karrysovs, der brændte på (3 gange) og ikke ville lykkedes. Slutresultatet var en alt for mørk og tyk sovs i forhold til mormors. Alt i alt var det slet slet ikke det samme.. I det mindste lavede jeg det da fra bunden. Det tæller vel?
Næste gang tager jeg altså hjem til hende... og lærer et par tips eller to. Det går jo ikke det her.

Følg bloggen via bloglovin
Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar