mandag den 21. oktober 2013

Kaffe for 1 person



Efterårsferien er slut. Og en af de gode ting, der kom ud af den var et besøg i Vejle hos mine forældre og en tur i genbrug. En blandt mange gode ting - resten får i imorgen.

Som nævnt igår er min  mor en rigtig samler, og vi glipper aldrig muligheden for at smutte omkring byens efterhånden mange genbrugsbutikker i håb om at finde gemte skatte.
Og det skete - endnu engang, at vi kom hjem med fyldte poser.
Mine præferencer er ofte kaffestel, tremmestole, vaser og guld, men igår fandt jeg en endnu bedre skat (jaja - jeg kom selvfølgelig også hjem med champagneglas og en kagekniv, for sådan en må man jo ha'.... eller).

Men skatten var en lille bodumstempelkande, der passer perfekt til to kopper og kaffe til min énmands tilværelse i dagligdagen, hvor kaffen ikke skal nå at blive kold. Hader kold kaffe. Elsker god kaffe. Jeg er vild med den og lige hvad jeg havde ønsket mig!

Den kan varmt anbefales til alle, der ligesom mig hellere vil have en ordentlig kop kaffe til kagen. Også når man er mutters alene og tager et ekstra stykke, fordi ingen jo kigger med et ret så fordømmende blik, der siger ''NOOOOOOOO - det er alt for mange kalorier! ''


Følg bloggen via
Follow on Bloglovin

1 kommentar:

  1. Efter thai-bo i aften kan du bare gå amok i kage! Wup wup! P.S. Du kan jo sagtens tåle kage.... Også 3 stykker!

    SvarSlet