Tog et hurtigt kig på ønskelisten til jul. Ja, jeg er typen, der naturligvis sagtens kan ønske mig en del. Det tog mig blot ti minutter at få kradset en halv sides ønsker ned. Call me a material girl. Når jeg kigger ned over listen er der én ting, der springer i øjnene på mig: Der er jo kun ønsker til liebhaverlejligheden. Ikke de der ''jeg-er-flyttet-hjemmefra-ting'', nej.. De der samlerting såsom Lyngby vasen og kongeligt porcelæn og de der dyre puder, skind, lysestager osv. Gud hvor er det voksent.
Men betyder det så jeg er voksen? Er jeg kommet til en skillevej i mit liv? Egentlig ikke.
Jeg opfører mig stadig som et barn, kryber hjem til MOOOOAR når det hele bliver lidt for meget, ringer stadig når jeg ikke kan finde ud af en opskrift eller slå et brød sammen uden der er mel i hele køkkenet og elsker at danse i lejligheden for mig selv. Og så er det stadigvæk min søster og jeg, der lægger gaverne under juletræet i håb om at de bliver åbnet lidt hurtigere.
Men jeg er dog blevet økonomisk uafhængig. Og flyttet hjemmefra.
Det føles alligevel lidt voksent nu at skulle til at samle på en porcelænsamling og alle de der voksenting. Hvad siger i? Hvornår bliver man voksen?
Følg bloggen via
Ingen kommentarer:
Send en kommentar