Min tro

Jeg tror inderligt. Inderligt på den der kærlighed, som alle snakker om og enten elsker at elske eller nægter at tilslutte sig. Er håbløs romantiker, overhovedet ikke begge ben plantet på jorden, hvad det angår. Der er nærmest ikke noget jeg tror mere på end kærligheden. Det er det, der bærer mig frem, det der holder mig i gang, det der afholder mig fra at gå i stå, når jeg tænker - hvad er dog denne mening med livet? 

Så jeg var egentlig lidt overlykkelig, da så mine to ringe kom med posten fra Ebay igår. For nu kan jeg et beskedent symbol på min tro. Den ene med uendelighedstegnet og den anden med skriften ''love''. Min evige tro.

For kærligheden er for mig selve meningen. Og det lyder noget så kliché agtigt, men det er helt rigtigt. Jeg kunne sagtens sige det var et par flotte heels eller et par stilletter. Men det er jo ingenting, hvis jeg vandrer alene rundt i verden uden nogen, der griber mig når jeg falder (Ja, det er jo sket.. helt bogstaveligt). 

Når jeg har overskuddet er det derfor også der jeg lægger mine kræfter, min energi. At vise de folk jeg virkelig elsker og holder af, at de er noget helt særligt for mig. Specielt når de ikke forventer det.  For det er de der små glæder, jeg samler på. De små brudstykker af kærlighed og fantastiske momenter jeg aldrig vil glemme. Og så er det, at jeg også er lidt af en håbløs romantiker, jo. Fordi de der romantiske øjeblikke tit er helt specille og fyldt med glæde, overraskelse og masser af kærlighed. 

Og jeg slipper det ikke. Næ. I kan kalde mig hvad i vil, men jeg slipper ikke troen på den kærlighed. Den vil altid være der for mig. Om det udfolder sig i forhold til mand eller bare til familie og venner, det er lige gyldigt. Men jeg tror naturligvis også på, at den der ægte kærlighed. Og er ikke bange for at lade mig selv svæve en smule.

Følg bloggen via