To: Me
From: Fitnessworld
Subject: Vi savner dig
Hej Mia Ipsen
Vores systemer viser at du
ikke har besøgt os i mere end 30 dage. Det kan der være mange gode grunde til.
Du kan fx have været syg eller ude at rejse, og så er det helt naturligt.
For andre er lange perioder
uden træning det første skridt på vejen mod helt at droppe vanen. Og så får du
naturligvis heller ikke alle fordelene ved at træne – du kender dem: slankere,
stærkere, sundere og smidigere. Det gælder forhåbentlig ikke dig.
Uanset årsagen til at du
ikke har været her den sidste tid, håber jeg i hvert fald vi ses snart igen.
God fornøjelse med
træningen,
Med venlig hilsen
Centerleder
_________________________________________________________________
To: Fitnessworld
From: Me
Subject: Re: Vi savner dig
Hej Fitnessworld
Det er helt korrekt, at jeg har været fraværende det seneste stykke tid. Jeg har ikke en rød øre til at rejse for, har godt nok haft en uges influenza, men mest af alt har sofaen og Netflix bare været en anelse mere fristende. For ikke at sige utrolig lækkert, fordi det ofte indebar smovset kage. Hvilket jeg i øvrigt synes er helt ok. Det er også sundt at slappe lidt af, skulle jeg hilse at sige fra diverse damemagasiner og websites, som jeg betragter som meget pålidelige kilder. Det forebygger stress, siger de.
Det er mig forståeligt at I trods alt savner mit altid positive, kluntede og humoristiske indslag til karate(Thai Bo) og skulptur(Yoga)timerne. I get it. Men I må forstå, at jeg er et meget vigtigt menneske og I er ikke de eneste i verden, der har brug for min tilstedeværelse. Min vaskemaskine har også brug for opmærksomhed, jo.
Det sagt skal jeg nok love at tilgodese jer det næste stykke tid. Karatedronningen vender tilbage snarest muligt med endnu mere sved på panden og forfaldne ben. I slipper ikke for mig, så i behøver ikke være bekymrede mere.
Peace out.
Ha ha det er sgu humor :)
SvarSletSkøn humor :D
SvarSletHahaha det er sjaav :D
SvarSletHahahahaha for pokker Mia!
SvarSletDet der var lige hvad jeg havde brug for midt i min sygdoms-elendighed :D
Modtog præcis den samme besked, ordret (dog adresseret til mig) og tænkte også bare: "jaaa jaaa" og slettede deres besked.
Men dét der.... det er GENIALT! tak for det :)
- Smil fra Pigepaatvaers
Haha jeg er glad for, at jeg kan bringe lidt glæde midt i al elendigheden.
SletHahahaha!! Lige dette indlæg har lige fået mig til at bestemme mig for at følge dig efter at have besøgt din blog for første gang :) Rigtig sjovt :)
SvarSletTusinde tak Ditte :)
SletDet varmer meget at læse din kommentar. Jeg giver god blogkarma igen og følger nu også dig!