søndag den 13. april 2014

FUCK DIG, LEJLIGHED.. kun i dag.



Nogle dage elsker jeg at bo i liebhaverlejligheden. Andre dage forpester jeg den.
Såsom når jeg ikke har råd til de der små goder, der gør, at livet bare er helt vildt fedt at leve. Såsom at spadsere ned og få den der dyre - men gode kop kaffe med ens veninde, se en god film i biografen, åbne en flaske vin fredag aften eller tage en buket blomster med hjem. Denne måned er en af de måneder, hvor jeg forpester lejligheden for, at jeg ikke har råd til at leve. Bevares, jeg får mad på bordet og lever ikke af havregrød, men I ved, hvad jeg taler om. De der små goder der helst skal være plads til, for at det er rigtig sjovt - især når andre ting ikke er. 

Og det piner mig, når jeg er ude og shoppe med mand og han 'bare' svinger kortet, fordi det har han råd til. Normalt kan jeg sagtens få stillet mine shoppinglyster bare ved at kigge, få inspirationen og så ellers trisse tomhændet ud af butikken igen. Men idag var anderledes. I dag fandt jeg mig selv siddende slukøret på en bænk i Magasin lige på nippet til at tude, fordi ''jeg vil jo også gerne kunne købe noget tøj... Jeg føler mig slet ikke lækker mere''. 
Fandens til lejlighed. Fandens til at der er knap fire måneder til mand flytter ind og giver mig 2500 mere på kontoen hver måned. 
Så købte en buket roser på bud som plaster på såret og har nu sat gammelt tøj til salg. Hvis noget skal ind, så må noget vel også skulle ud.

(Og inden du tænker: Hun er da godt nok en forkælet studerende, der har sat sig alt for dyrt. Hun har jo intet at klage over, tag over hovedet og så kører dét. Super overfladisk, materialistisk og alt det dér. Så ja. Jeg har selv valgt lejligheden. Fordi den ligger på havnen (fordi så har jeg vandet og så føler jeg mig hjemme), fordi jeg føler mig hjemme. Og det er jeg meget lykkelig over. Så lykkelig, at jeg arbejder røven ud af bukserne for at kunne betale for den hver måned. Halvt gladeligt, fordi jeg så ikke har råd til nogle andre ting - som jeg nogle dage savner rimelig meget. Men den er alle pengene hver, når solen titter frem og jeg kan sætte mig på altanen. 
Lige i dag er jeg bare en kvinde, der gerne vil have lidt nyt kluns, fordi det betyder noget for mig, hvordan jeg går klædt (Dermed ikke sagt, det skal være designertøj!). For sådan en kvinde er jeg).

Follow on Bloglovin

6 kommentarer:

  1. Jeg kender det godt - det er alt sammen prioritering.
    Og jeg køber sgu heller ikke særlig tit nyt tøj. Jeg handler på udsalg et par gange om året og score mig noget fint-nok-halvdyrt som så er blevet halvbilligt-fint-nok. Og så er det det.
    Men nogle gange tænker jeg også: Fuck altså, de der lækre, tøsede piger fra min klasse, der kommer i skole med høje hæle, acne jeans, fejlfri makeup, bilnøgler i hånden og en dyr, pletfri taske i hånden.. de er fandme fine at se på. Meget endda.
    Og så står man der... Med vådt hår fra cykelturen, en uldjakke fra sidste år, og mudder på støvlerne..

    Og minder sig selv om, at fuck man har meget lækkert porcelæn hjemme på hylderne B-)

    Men ja - det kan man jo bare ikke lige så nemt tage på, vel?

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det er sgu lidt træls man ikke bare kan tage koppen over hovedet og så lade den hænge der og pynte. Øv.

      Slet
  2. Kender det godt, prioriterede også at bo et sted, der føles som hjem, selvom det var dyrt og jeg kunne få noget billigere. Men følelsen af et hjem, slår de fleste dage, den lidt øvfølelser, når man ikke lige kan købe det, man beundre..

    SvarSlet
  3. Jeg kan virkelig godt følge dig!
    Jeg var SÅ lettet, da jeg i oktober fraflyttede den dyre lejlighed, der hver måned kostede mig hele min SU og over til en anden, der koster det halve. Men - jeg elskede ikke den gamle lejlighed, og jeg følte mig aldrig rigtig hjemme, så det var en meget nem beslutning at træffe!
    Jeg kan godt forstå din shoppetrang - den stopper jo ikke automatisk, bare fordi man bor skønt :)

    SvarSlet
  4. Jeg forstår dig så godt. Jeg elsker også min lille lejlighed i hjertet af Nørrebro, selvom den er pikke dyr. Og selvom det "koster" en shoppingtur mindre end mine veninder. Men jeg elsker den. ELSKER den. Og derfor kommer jeg altid frem til, at det er det værd (ihvertfald indtil Bornholmeren kommer og bidrager lidt til husholdningen - SÅ er der fanme shopping i vente!)

    Kram

    SvarSlet
  5. Jeg forstår dig godt, det jo altid dejligt med en shoppingtur, hvor man får LIDT nyt med hjem, og de måneder hvor
    man ikke har råd, er bare noget øv! :( Kig gerne forbi, knus!
    www.kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk

    SvarSlet