FRA KIRKEGAARD TIL PARADIS PART l

Et altanforbud og 14 dages ferie i det Italienske har ikke gjort meget godt for mine plantebabyer. Faktisk er de alle sammen døde på nær to oliventræer, der kæmper med rod og stamme for at overleve. Og den der hortensia som jeg så fint har gået og blæret mig med hele foråret, fordi den faktisk hverken visnede eller tabte blomster... ja du kan jo selv gætte - den døde sørme også. 

Nøj, hvor har jeg brugt mange dyrebare timer på at passe planter og urter dette forår for nu at må begrave hele molevitten. Jeg er en smule bitter.

Mand flytter ind i morgen (gisp!) og det hele er ved at være meget meget tæt på. Og dejligt. Og skide rart helt indeni. Så jeg har brugt hele dagen i dag på at gøre hele hytten rent, sortere og smide ting ud så mand også kan have plads til sine på de få kvadratmeter. Alt skal være klar (i hvert fald mit) til, at vi kan starte fællesliv. Og det betyder naturligvis også, at kirkegården var nødt til at få en forvandling. Naturligvis (hvis man ikke ser sit afsæt til at købe planter nu, hvornår så?).

Verdens bedste mor kom på og hjalp til, og vi startede selvfølgelig ud med at tilbringe formiddagen på planteskole (Hold nu op, hvor følte jeg mig voksen!). Så gik jeg der med vogn fyldt med planter, træer og nøje udvalgte potter og måtte lukke øjnene, da jeg fandt ud af, at jeg så 400 kr grønt på skærmen. Men faktisk føltes det ret fedt. Sådan en voksenfølelse af jordsorte fingre og havekærlighed, altså. 

Forvandlingen - og jeg siger jer, det der en stor en - må i vente med til i morgen. Men jeg lover det er værd at vente på.