MÅ ALTING GODT VÆRE PERFEKT?

FÅRK... så kom voksenlivet med 140 km/t ind fra sidelinjen, og jeg er nu gået fra at være eneboer til at være samboer og tosomhed fra den ene dag til den anden. Jeg synker lige. 

Vi var egentlig ret seje, hvis jeg selv skal sige det. Hele lørdag formiddag blev brugt på at samle semi-sort garderobeskab af to uhandy mennesker uden at løbe ind i diverse samarbejdskriser og irritationer. Og så tog vi vores første og obligatoriske tur i IKEA uden at bukke under for alarmerende mange mennesker, barnevogne og overstimulation (det nye hus i Aarhus er jævnt stort!). 

Kl 21 måtte vi dog kapitulere og overgive os til pizza, cola og ligegyldigt fjernsyn kun mig få gøremål for søndagens timer. Tog mig selv i at tænke, at hvis dette var det berygtede parforholdsprøve, så må vi have klaret det til UG. Men okay.. Der er heller ikke super mange kvadratmeter at rykke rundt med.

Men så i morges fik jeg det underligt. Som i tårerne sad lige på nippet til at springe ud af øjnene på mig, og jeg fik en jævnt stor klump i maven. Fordi da jeg kiggede ud på lejligheden, så på mand og tilbage på lejligheden igen, var alting perfekt - det jeg altid har drømt om. Mit hjem. Min mand i mit hjem. Fælles hjem. Pisse rart. Men så var det ligesom, at det slog mig, hvordan fanden jeg nu skal blive kreativt stimuleret? Der er ikke en vase der mangler, ikke en blomst på bordet eller en lille nipseskål på badeværelset. ALTING ER SOM DET SKAL VÆRE! Og må alting godt være perfekt, er det okay at føle at alting er perfekt? Sådan lige nu i hvert fald.

Sidder med spontane tanker om bare at tage en pensel og male en fed grøn grim streg gennem hele lejligheden - bare så vi kan blive irriteret over dét og male den over igen. Bevares liebhaverboligen er langt fra et Bo Bedre hjem med alting farvekoordineret og fuldstændig snorlige rækker og uden plads til at rode. Liebhaverboligen er et hjem. Vores hjem, nu. Og måske er jeg egentlig bare overvældet og super træt. For det føles rigtigt. Aldrig mere skal jeg bekymre mig om weekendkæresteri, koordinering af samvær eller hverdagssavn i aller værste forstand. Så i nu går jeg i seng.. og vågner op til sprit nyt voksenliv uden speltboller i ovnen, men med mand ved min side. Ses på den anden side.