Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har arvet min mormors kæmpe svaghed for flødeskum og kager. Og jeg har især været fan af efteråret, når der efter fast tradition er blevet serveret æblekage (well, hvem dælan er ikke?). Har lyst til det hele tiden, men det går jo ligesom bare ikke..
I hvert fald har det ikke slået mig før nu, at jeg bare kunne lave en ''sund'' udgave og spise det til morgenmad. Så slår man ligesom to fluer med et smæk, sparker den kedelige havregrød ud og erstatter den med æblekage-lignende måltid. HAPS. Ja jeg er ganske vidst ikke hende, der tæller kalorier og går op i den slags, så hvor sundt det er, kan jeg ikke fortælle. Jeg går mere op i, om jeg har det godt. Og hvad bedre er end at guffe kage til morgenmad?
For at den får et morgenmadstwist har jeg skiftet den nu ellers topdollar flødeskum ud med en klump valgfri skyr, og makronerne har jeg erstattet med en hjemmelavet müsli lavet på sort havre og hasselnødder. Så skulle den vidst være godkendt som morgenmad.
Æblegrød
3,5 æbler
2 tsk. kardemomme
2 tsk. kanel
3 spk. sukker (gerne rørsukker)
2 dl. vand
Skræl æblerne, skær dem i stykker og kom dem i en lille gryde. Lad dog et af æblerne beholde skrællen på. Tilsæt sukker, kanel, kardemomme og vand og kog massen op på mellem varme. Kog grøden indtil æblestykkerne er splattet ud. Der kan godt gå lidt tid..
Müsli
0,75 dl hakkede hasselnødder
2 dl. sort havregryn / eller bare almindelige finvalsede eller grovvalsede havregryn.
Sukker
Strø en smule sukker ud over en mellemvarm pande. Tilsæt hakkede hasselnødder og havregryn og steg indtil havren er gylden, men pas på - lige pludselig kan det godt gå rigtig stærkt.
UHM, ser lækkert ud. Lavede også lige æblekage i går og prøvede Karolines softice fra Food Festival med vanilje, det var superlækkert. Og med hvid chokolade på toppen med strejf af lakrids - MUMS :0))
SvarSletDet lyder godt nok heller ikke dårligt, Lene :)
SletYumyum, det lyder bare godt og skeen er bare så smuk.
SvarSlet- Anne
Det smager skide lækkert Anne :)
SletJeg fandt de små guldskeer i en lille genbrug engang. Desværre er der hverken stempel eller navn indgraveret.
Det er et gevaldigt hit med sådan en omgang sund(ere) æblekage, jeg gjorde mig også en del i det sidste år og pønser bestemt på det samme i år :D Lige nu har jeg faktisk sindssygt mange lækre danske æbler liggende i køkkenet efter æblepluk for et par dage siden
SvarSletAmen så er det da bare igang Sabrina :) Ville ønske mine var hjemmeplukkede!
SletHold op hvor ser det godt nok lækkert ud, mhm! Bliver helt sulten!
SvarSletKnus
http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/