tirsdag den 16. september 2014

MIT EFTERÅR


1. Cardigan - Esprit // 2. Krus - Royal Copenhagen // 3. Strikkepinde - KnitPro // 4. Lysestage - By Wirth // 5. Tekande - Royal Copenhagen // 6. Skind - The Organic Sheep.

Jaja vi alle taler om det, som om vi var på første date og skide nervøse over ikke at kunne sige noget brillant og charmerende (Ja, det er vejret vi snakker om her). Det føles som sådan en kæmpe overgangsfase lige nu, hvor solen skinner på sit højeste, og jeg må hive de maste solbriller frem fra tasken og den næste må jeg søge ly for regn og rusken i mit sind. 
Jeg er ikke så god til det der med, når tingene ikke kan defineres, så jeg har ganske enkelt puttet denne sæson i en 'efterårsovergangs'-kasse, og så går det lidt nemmere.

Aller helst vil jeg egentlig bare, at det snart bliver efterår. Det er lidt mere simpelt: lag-på-lag, stor jakke og et tørklæde til at gemme sig i. Man er ikke i tvivl om, hvad det byder: regn og storm.  Hvilket bare betyder, at jeg skal blive indendøre og putte mig ned under tæpper og puder med mindre nogen skulle finde på at tage romantisk slentretur i Risskov. Og det er præcis det, jeg ønsker mig af det kommende efterår. 

Jeg har længe ønsket mig en lang, uldet og cardigan til at holde varmen i, nye lysestager til at lysne de mørke dage op i lejligheden og endnu et skind til samlingen, så numsen ikke fryser. Ja, det er naturligvis ikke kun tøjet, der får sig et udskift. Boligen er nødt til også at følge med - og jeg vil helst have hyggestemning hen mod vinter. Så jeg ønsker mig ligeledes den lækre te-kande samt to krus fra Royal Copenhagens nye Sort Riflet serie (Har allerede fået gaflet tallerknerne foran en anden fru Hiacinth Bucket!) og et årsforbrug hos A.C. Perch, så de sammenfiltrede stunder i sofaen bliver lidt hyggeligere. Og nå ja. Så har miss Haufrau her en så stor selvtillid, at hun har tænkt sig at kaste sig ud i et større strikkeprojekt. Hvabehar. Blev lige 40 år ældre over natten.


Follow on Bloglovin

5 kommentarer:

  1. Jeg vil elske at drikke god the af de fine kopper med dig!

    SvarSlet
  2. sikke nogen lækre items! den cardigan ser såå lækker ud :)

    //N.K.L
    www.nkl-fashion.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke? :) Jeg synes også den ser ret så hyggelig, varm og lækker ud. Perfekt til de kolde dage.

      Slet
  3. SKØN cardigan og den tepotte må også gerne komme hjem og bo hos mig :0) jeg elsker efteråret. De smukke brændte farver. Riisskov er skøn i efteråret og havet der raser. UH, jeg elsker det, men koldt at træne når det regner, så der kryber jeg ind i Spanien Badeanstalt - har du prøvet Grosserbadet ? fantastisk i efteråret og vinteren. :0) smil Lene

    SvarSlet