torsdag den 9. oktober 2014

GASTRONOMISK FLOTTENHEJMER











Billederne er lånt fra Monica Bergs instagram @monicasuh

Når noget godt og helt forfunderligt sker, må man godt prale lidt. Bare engang imellem altså. For sagen er den, at jeg igår fik mit livs bedste måltid. Fuldstændig absurd lækker mad - så lækker, at jeg næsten havde lyst til at gå ud og kysse kokken (Fik dog i noget halvberuset tilstand prikket til fornuften og lod være). 

Logen som jeg er medlem af, overgik sig selv igår aftes, da vi betalte sølle 800 kr. (Det var billigt! Bilder jeg mig ind..) for 8 retters michelin menu kreeret af Sebastian Mazzola serveret med tilhørende cocktails af intet mindre end verdens bedste kvindelige bartender Monica Berg (rock on girl!) på St Pauls Apothek. Special arrangement om man vil. Jeg følte mig fandme som en super vigtig millionær på overklassehæle.

Der var alt fra avokado tofu, Nigeri med fois gras (det var en wow!), en oksemørbrad, som jeg aldrig har smagt den før samt snacks der bare fik en helt ny mening - alt sammen skabt i en fusion af det japanske og peruske køkken. Jeg havde endeløse mundorgasmer.

Og jeg har naturligvis begyndende tømmermænd og en voldsom trang til juice her på en normal torsdag formiddag, men det er fuldstændig ligegyldigt. Selv med selvsmurt madpakke i tasken og udsigten til arbejde til langt ud på aftenen, er alt ligemeget. For jeg kan leve højt på dette arrangement i hvad der føles som evigheder. Også selvom pengepungen nu er lidt tom og den ikke byder på meget sjov i nærmeste fremtid.

2 kommentarer:

  1. Hvor lyder det bare som en vellykket middag, og 800 kroner lyder dyrt i mine øjne.
    men med alt det i fik, tror jeg måske det er en smule billigt faktisk. Men kommer helt
    i god stemning, dejligt du havde en god aften <3

    Knus<3
    www.kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk

    SvarSlet
  2. Jeg faldt også halvt ned af stolen, da jeg hørte om tilbuddet. 800 kr. på én aften.. og så når man er på SU. Men tør gerne sige, at det var alle pengene værd. Hver og en krone. For hold nu op det var godt - og en kæmpe oplevelse, som jeg ikke vil få længe.

    SvarSlet