torsdag den 17. oktober 2013

Det er de små ting der tæller..


I indlægget igår skrev jeg lidt om det med, at være taknemmelig for tingene engang imellem. Og det har jeg tænkt mig lige at følge op på idag.
Det er somme tider, at vi glemmer livets små glæder. Såsom et kram, en kage, en ven der giver en kop kaffe eller at give lidt igen selv. Være lidt mere taknemmelig for det vi er givet. (Ja jeg er i mit glade hjørne idag)

For det er de små ting, der tæller. Dem vi husker, dem vi bliver ekstra glade i låget over. Såsom da min veninde igår morges købte mig kaffe. Og rundstykker. (Nægtede mig at betale) Og vi sad på en bænk midt i Risskov med vores hunde med udsigten ud over bugten. Lige dér føltes livet af lidt mere. 

Alting handler så ofte om mit og dit og den store battle efter, hvem der får job først, hvem der først spytter en unge ud og hvem der får foreviget kærligheden med en ring på fingeren, hvem der løber hurtigst og kan have mest overskud. 
Og der i forbifarten er det vi glemmer det dejlige måltid, vi er blevet inviteret til, fordi vi kun lige kan nå forbi. Vi glemmer måske at sætte ordentligt pris på, at nogen rent faktisk har brugt tid og kræfter og gerne vil glæde os. Og så var det vi lidt glemte værtindegaverne i vores generation. Eller at tænke '' Næh hov, den der ting får mig til at tænke på ..., den køber jeg da lige med''. (Og dette skal slet ikke forståes som at bruge flere hundrede kroner på blomster, vin eller andet. Det skal komme fra hjertet og kan være en cookie eller noget du fandt på genbrug).

Vi kunne godt være lidt søde ved hinanden. Vise at vi rent faktisk tænker på hinanden, elsker hinanden eller bare er taknemmelige for, at vedkommende er i vores liv eller stiller et måltid an og lukker os ind i deres hjem. For det gjorde man i gamle dage. Og ikke alle gamle traditioner er at sige passé til. 

Så: Her var mit lille opråb om, at bringe værtindegaver tilbage og lade være med at tænke i millimeterdemokrati hele tiden. Just do it. Give a little (mest kærlighed). Og så betragt glæden hos det andet menneske. 
(og hvis du allerede er typen, der ikke har glemt at prise værtinden (eller værten) for et godt måltid, så al respekt!)

Peace out.


Følg bloggen via
Follow on Bloglovin

6 kommentarer:

  1. Amen!
    Du har fuldstændig ret. Gaver er faktisk allerbedst, når de ikke er obligatoriske. Når de gives fordi, man ikke kan lade være. Det er noet, jeg selv også skal blive bedre til. Da min farmor levede, købte jeg altid småting med til hende, fordi hun ikke længere kunne komme ud. Det kunne være alt fra chokolade til en halskæde fra en genbrugsbutik - alt sammen små ting, der gjorde stor lykke. Det var så skønt :) Nu hvor hun er væk, har jeg lidt glemt den uopfordrede gavegivning, men det skal være slut nu! Sidste år lavede jeg en pakkekalender til min kæreste, og måske jeg skulle gøre det igen i år. Måske til en anden, der ikke får en ellers? Du har fyldt mig med gode idéer! Tak for det :)

    SvarSlet
  2. Du har helt rart i, at det er de små ting i hverdagen, som gør hele forskellen :-)
    Nogen gange skal man bare lige tænke over det en ekstra gang før, at det går op for én!
    Du fortjente fet rundstykke og den kaff' <3

    SvarSlet
  3. Jeg er glad for, at jeg kan inspirere på netop dette punkt. Eller i det mindste sætte gang i nogle tanker. :)
    Det er sjovt - pakkekalender ideen Anne-Li brugte jeg også selv sidste år. Og der er der jo bare firdobbelt glæde i gaverne - eller 24 hvis man er rigtig vild!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var rigtig vild og pakkede 24 gaver fint ind og lagde dem i en fin kurv, hvor de bragte stor glæde hver morgen. Nogle var bedre end andre :)
      Jeg overvejer at gøre det igen i år men på en mere simpel måde, hvis det kan lade sig gøre. Jeg tror simpelthen ikke, jeg kan finde 24 dimser, min kæreste rent faktisk kan bruge til noget. Forslag modtages med kyshånd ;)

      Slet
    2. Puha ja, 24 små gaver er også en stor omgang. Jeg vil tænke over den! Det må jo kunne lade sig gøre. :)
      Der er jo også øl gavekalenderen med 24 special øl - hvis han er til den slags.

      Slet