lørdag den 1. marts 2014

ET KIG I SAMLINGEN

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har utrolig mange stel. Især hvad angår kaffestel - der skal være et stel til enhver lejlighed, jo. Et til dronningen (Det kunne jo ske), mormor, far, venner etc. 
Men jeg har faktisk også et par spisestel efterhånden, nogle jeg har særligt kære. 






Det første stel jeg nogensinde anskaffede mig er dette hvide stel med røde og guld kanter. Jeg faldt naturligvis for guldkanten (admitted - jeg er en sucker alt der udstråler overklasse), men også det forholdsvis enkle og elegante i stellet. Det lader man jo ikke stå der i butikken, vel? 
Fordi stellet både er med tallerkner og kaffekopper, har jeg brugt det som et jeg-får-gæster-på-besøg-stel og ved disse lejligheder har begivet mig ud i kogekunsten. Stellet har reddet mig fra mange mislykkede kokkerier - det er åbenbart sådan, at mad bare smager bedre på flotte tallerkner (Vælger jeg naivt at tro på). Lidt ligesom kaffen smager bedre af tynde kopper! 

Men nu har stellet også afsonet sin tid i liebhaverlejligheden. Det er tid til at sige farvel. Det har gjort det godt, men er blevet lagt til side til fordel det nye stel, som jeg lige i øjeblikket synes er pænere. Ja det kan jo skifte. 
Græder lidt indeni, det er mit første stel, men er nødt til det, jo.. Mine skabe kan snart ikke lukkes. Og min kære mor har lært mig, at hvis noget skal ind, så skal noget ud.

SÅ... hvis der er en af jer kære læsere, der har lyst til at købe stellet og lade det leve videre, så er det hermed til salg.

Følg bloggen via
Follow on Bloglovin

4 kommentarer:

  1. Et rigtig fint stel! Kan godt lide at det er så hvidt og enkelt med lidt detalje. Det er rart at se der stadig er nogle mennesker der har fine stel i deres hjem. Føler lidt at de er ved at forsvinde fra de danske hjem :)
    tanjamortensen.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke? Det er så fint, at jeg næsten ikke tør lade det sælge.
      Jeg synes virkelig det er en skam, at der ikke er flere der har seperate stel til gæster eller bare et stel, der pynter lidt på hverdagen. Men jeg er ivrig køber og har bestemt tænkt mig at føre traditionen videre. :)

      Slet
  2. Havde jeg et kæmpe hus med en masse smukke skabe, så havde jeg købt det med det samme!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan altid regne med dig, Fie :)

      Slet