tirsdag den 29. april 2014

DIY: LEMON SUGAR SCRUB





Halvdelen af blogland har muligvis på et eller andet tidspunkt postet deres version af den hjemmelavede 'sugar scrub', som både er nem, billig og super effektiv. Og nu er turen så kommet til mig, selvom jeg ellers normalt nægter at gøre det alle andre gør. Men jaja, nu gør jeg det alligevel.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at beauty-blogger bliver jeg næppe. Og det tror jeg egentlig  også resten af kategorien er ret så glade for, så det lader vi være med at pille ved. Men når jeg alligevel vælger at poste sådan et indlæg handler det naturligvis om ''den pæne pæne overflade''. 

For jeg har ledt i samtlige butikker, været igennem samtlige produkter - og absolut intet ville virke på mine små røde mærkelige grimme knopper bag på overarmen. Men så fandt jeg (vi skruer op fir kæmpe kliche reklamesætning lige dér) ..  Sugar Scrub. Og så blev mit liv meget bedre. HAHA. Det gjorde det faktisk!
Faktisk startede jeg ud med salt, men til 2-3 gange ugentlig basis blev den lidt for grov. Så nu skifter jeg lidt mellem salt og sukker. Men pointen er - det virker fandme! Væk med alle de der 500 kr. dyre produkter man kan købe sig fattig i - back to basics. 

Desuden får man bare den lækreste babybløde hud, der naturligvis skal skylles grundigt efter brug af den dejlige scrub, så man ikke har olie ud over tøj og bliver utroligt selvklæbende (taler ikke af erfaring).

Du skal bruge:

9 tsk sukker eller rørsukker
3 tsk. citronolie
3 tsk. rapsolie
En lufttæt beholder

Citronolien kan sagtens undlades til fordel for rapsolie eller anden duftfri olie. Elsker bare den friske duft af citron. 
Det hele røres blot sammen i den lufttætte beholder. Mængden af olie kan justeres alt efter, hvor tyk eller tynd massen ønskes. Olien falder - hvis du ikke bruger den så ofte - ned i bunden og massen kan med fordel lige røres sammen igen, så den ønskede effekt opnås på ny.  

Det fine glas kan i øvrigt købes HER til sølle 25 kr. Man skulle jo så nødigt gå ned på udstyret.


Follow on Bloglovin

3 kommentarer:

  1. Jeg har også de dér prikker på armen, så det kunne være jeg skulle kaste mig ud i noget DIY. Tak for tippet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det virkede i hvert fald for mig, så håber det også kan hjælpe dig :)

      Slet
  2. Være jeg skulle prøve sådan en scrub! den lyder effektiv og god! <3

    Kig gerne forbi min blog, knus!
    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet