tirsdag den 1. april 2014

OM DET DER MED AT BLIVE VOKSEN

Nøj, hvor var det nemt at være barn. Uden ansvar, uden bekymringer og helt uden at skulle reflektere over alt for mange ting hele tiden. Især uden truende tankerne om den dér fremtid. 
Det var så dejligt befriende at kunne gå gennem skolesystemet uden rigtigt at skulle tænker over, hvad næste step i livet var. I det mindste ikke før niende klasse. At kunne møde op hver dag, lave sine lektier, blive en smule klogere og ellers indtage hele verden i fritiden. Nøj, hvor var det godt. 

For jeg har så frygteligt svært ved det der med lige pludselig som blot 22 årig at skulle forestille mig hele verden foran mig, hvor er jeg om fem, ti eller femten år. Hvad er det jeg gerne vil leve af? Hvad er det jeg brænder for? Jeg har absolut ingen idé. Og det har jeg heller ikke, selvom jeg nu allerede har skiftet uddannelse én gang og er startet på en anden. For det skal man jo.. Siger de kloge hoveder. Viden er nøglen til det her samfund - uden den er vi intet.
''Find det du er god til''.. fuck my life.. Hvad fanden kan jeg, egentlig?

Jeg drømmer mig tilbage til de overskuelige stunder i folkeskolen, hvor de største problemer var at finde i de sociale relationer, et teenageoprør og hvad der blev serveret til aftensmad. Tilbage til enkeltheden, hvor jeg ikke behøvede at tage stilling til mit liv hver dag. Bare leve det lidt, uden at ligge vågen over tilvalgsfag, karrieremuligheder og alt der følger med. Måske er jeg slet ikke klar til at være voksen endnu? I hvert fald ikke i dag. Måske i morgen.

Follow on Bloglovin

7 kommentarer:

  1. Mia, jeg kan sagtens leve mig ind i alt du skriver

    omvendt er du voksen og skal træffe valg - svære valg - skolen og diverse uddannelser burde have hjulpet dig på vej

    for hver dag du venter med dine valg risikerer du at miste indtægt - livs indtægt

    kærligt ment
    Bjarne

    SvarSlet
  2. Det er ikke fordi, jeg ikke kan forstå din frustration. Jeg synes bare det er provokerende, når folk simplificerer ungdommen og gør den sukkersød. For den kan sgu også rive tænder ud, og det er uanset om du går i 6., 9. eller 2. g. Eller hvad man er i gang med. Jeg håber du finder det, du brænder for! Og om ikke andet kan du jo altid vælge om :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og hvor er jeg glad for, at du blev provokeret - for det gjorde jeg nemlig også selv da jeg skrev indlægget, og det er jo faktisk det der er halvdelen af meningen med dette indlæg. :)
      Jeg siger langt fra af ungdommen er simpel, lige til at overskue og en dans på roser, hvilket du også vil kunne læse i nedenstående indlæg jeg bragte for lige godt en måned siden:
      http://paeneoverflade.blogspot.dk/2014/03/mine-mrker.html

      Men der skal læses mellem linjerne her - for det er slet ikke der jeg vil hen. Hele livet er jo for dælan en gåde - og svært lige gyldigt om man er 12 eller 54.
      Strukturen i dagligdagen, det legende og ubekymrede barn er det jeg hentyder til. Der hvor der endnu ikke er de helt store eksistentialistiske valg HVER dag, og hvor der for en stund er andet i livet end bare de livsforandrende valg, man er nødt til at tage. Det er blot en tanke om liiiige at lægge valgene på hylden én dag - fokusere på noget andet, lege lidt og nyde, at jeg er til.

      Slet
  3. Puha, jeg må indrømme, at jeg langt fra ønsker mig tilbage til folkeskoletiden. Tværtimod!! Selvfølgelig er der en del flere (og til tider skræmmende og krævede) valg i hverdagen som voksen. Nej streg det, semi-voksen (er det et ord??). Anyway, jeg kan sagtens følge tanken om at ønske sig væk til en hverdag med mere overskud og ikke står overfor tanker omkring karrierevalg, fremtid, børn, osv. osv., meeeen synes nu egentlig det er lidt sjovere at være 20+ end 12 år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og 20+ er fantastisk meget federe end at være 12. Der er jeg helt enig. Og som nævnt i ovenstående kommentar har jeg absolut heller ikke ingen ønsker om at komme tilbage til folkeskolen igen. Absolut ikke. Men det er som du siger måske bare et døgn, hvor man ikke lige skal tage stilling til alle de der skide vigtige ting. Bare et døgn, hvor man ikke behøver at være så skide voksen og kan skabe lidt overskud - for det dræner at ligge vågen og tænke: Bliver jeg nu til noget? Se de tanker havde jeg ikke da jeg var 12.

      Slet
  4. Åhh! Jeg drømmer mig også tilbage til jeg var de der 6-8 år! Dér var tiden paradis... Men fra 12års alderen og op, har det nærmest været konstant kaos - og jeg har ikke siden kunne finde den komplette ro i mig selv. Jeg håber den kommer, når jeg er færdiguddannet, og ikke konstant føler mig presset af den næste eksamen, arbejdet, og hvad der nu ellers høre til :)

    Simone
    Microcut.dk

    SvarSlet
  5. Puha, jeg ved så godt hvad du mener!
    Selvom jeg måske ikke ligefrem ville ønske mig tilbage som barn - jeg holder for meget af at bestemme selv og reelt også den person jeg er i dag - så kan jeg virkelig godt følge det behov for at gerne ville kunne "slukke" for alt ansvaret, alle tankerne og alt det voksne.
    Nu er jeg jo lidt ældre, har været færdiguddannet en del år, og jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne sige, at det bliver automatisk bedre når man er færdig... Men det gør det altså ikke nødvendigvis. Jeg spekulerer stadig meget dagligt over en masse ting, og kan blive så træt og udmattet af alt det ansvar - for mig selv, for min karriere, for hvad livet skal blive til... Og det er superhårdt nogle dage.
    Jeg har valgt at "tvinge" mig selv til at tage tid til at lukke ned. Det betyder helt konkret at jeg prøver at have mindst en halv dag om ugen, hvor jeg ikke skal NOGETSOMHELST - ikke engang handle eller lave mad eller noget. Og slukker min telefon, og så ellers laver lige det jeg har lyst til. Ikke noget jeg skal, ikke noget der skal ordnes eller tænkes på, men bare hygge og læse og se Disneyfilm, hvis det er det jeg vil.
    Det er nemlig også at være voksen synes jeg (selvom jeg synes det er sådan et træls ord, og reelt helst ikke vil være voksen, så er jeg det nok alligevel) - at man tager sig tid til at "pleje" sig selv og sit trætte ansvars-sind, og om ikke andet lege for en stund, at det hele nok skal ordne sig.
    Det vigtigste er trods alt at være lykkelig, og jeg tror fuldt og fast på, at hvis man ikke er det, så kan man næsten altid lave sit liv om, så man kan blive det!

    Det blev noget af en smøre! Håber du ved lidt hvad jeg prøver at sige :)

    SvarSlet