OM AT DRIKKE SIG FULD ALENE SOM ET PAR

JEG ER FRI.. mildest talt. Jeg har skide ondt i fødderne og har spist alt for mange ærter, men det er fuldstændig lige meget. For jeg har ferie. Sommerferie i godt 2,5 måned og den lover allerede til at blive en af de bedre, modsat sidste år med hånd i gips og indespærret i liebhaverlejligheden (Bevares, jeg elsker den. Bare ikke når alle andre er på ferie). Og ferien er startet på North Side.

Det har faktisk været med halvbange og nervøse tanker, at jeg tog på North Side festival igår, fordi min eneste ledsager var i form af manden. Og det har jeg aldrig prøvet før. Altså det der med at skulle på festival alene med kæresten. For hvad fanden gør man lige? Drikker man sig fuld og håber på at ingen bliver tåbeligt fulde og frastødende? Eller er man halvkedelig og bare ser koncerterne i ro og mag tre dage i streg? 

Vi valgte første løsning, efter at have diskuteret i et halvakavet moment, om det ville være pinligt bare at være fulde sammen. Købte to flasker pagne, blev lettere tipsy og skrålede falsk med på Franz Ferdinand (Hvor vi opdagede, at Alex Kapranos mildest talt ligner Gob bluth fra Arrested Development. Forestil jer lige kyllingedansen på åben scene!). Og så sluttede vi natten af med  natmad i form af leftovers fra rooftopparty, hvor jeg ærligt talt efter så mange år tog mig selv i at være plask hamrende forelsket i den mand, der sad i underbukser og spiste kartoffelsalat fra Bilka.
Så faktisk var det slet ikke pinligt eller akavet, som jeg havde forestillet mig. Det var tværtimod den perfekte start på ferien, mod nye tider. Måske endda endnu mere rustet til at flytte sammen til august (jeg freaker stadig lidt over det). 

Men i dag har vi tømmermænd og bliver parret med den store latte i hånden og en øko burger i den anden, der sidder ude i siden med ørepropper i og nyder musikken og hinanden. Og det er helt okay. For i morgen skal jeg have bobler i fine glas igen, naturligvis. Det er jo ferie.