NACH HAMBURG JA.. (ENDELIG!)

We made it! Som man jo siger. Den halve morgen troede jeg ikke et sekund på, at vi ville nå bussen og toget i tide. Jeg har det sidste døgn nærmest ligget vandret for at nå alting inden afgang efter mine sengeliggende-og-ynkelige-tandpine dage. Møder, hvad der føles som tusindevis af emails, opkald, udfyldelse af diverse formulerer, rengøring, en lang vagt på job til 23.00 igår aftes og så skulle jeg også liiiige lege super overskudskæreste, der bager pølsehorn til togturen. Jesus. 

Ingenting var selvfølgelig pakket, da jeg træt stillede skoene foran døren i går aftes efter job, men vi nåede det hele alligevel. Det vil sige næsten, for hvis det ikke havde været for mands utrolige superkræfter til at klare samtlige fællesopgaver, opvask og oprydning i morges var vi ikke kommet afsted til tiden. Og mig der naturligvis vrisser og skynder på mand i stresset tilstand, som prøver at få det hele til at gå op.. Har fandme vundet i Lotto med den mand. Han fortjener verdens største medalje i platin guld, indrammet!

Men nu sidder vi her, med kæmpe poser under øjnene og smiler lidt til hinanden mens vi omsider kan læne os tilbage for at nyde den ferie, vi egentlig bestilte for at slappe lidt af og komme væk. Mand med radio i ørerne. Mig i overlegent bloggeroutfit med kamera svinget over skulderen (okay okay, jeg slapper lige af) og mit cappuccino i hånden. Som jeg skal nyde NU NU NU, hvis jeg skal nå at ligne alt andet end hængt kat inden ankomst, mens jeg kaster mig over Elle og hvad de ellers prædiker jeg skal have med hjem (for jeg skal jo have noget med hjem..)