UGENS STATUS (OG HEJ IGEN)

Jeg beklager stilheden på bloggen den seneste uge, men også de eneste dage. I er jo blevet snydt for en mandagsstatus.. og alt muligt. Faktisk er det ikke fordi jeg ikke har haft noget at fortælle jer - der er skam mange ting i mit utroligt spændende liv, men er pt. dopet på smertestillende og ligner Quasimodo i ansigtet (historien kan du læse nedenfor), så jeg opererer på max selvmedlidenhed og har placeret mig i sengen. Og så laver jeg lige den der status...

OPTUR

• En hel uge fri for sociale medier, blogs, internet og nyheder. Nøj hvor kan det føles rart uden at skulle lave  'mig-mig-mig'-updates. På den anden side føles det absurd godt at give sig selv adgang igen. Lidt ligesom at have sat sig for ikke at spise slik i en uge og så tager det første stykke. 
• Ude godt, men hjemme bedst, siger man. Det er skide lækkert at sige goddag til Aarhus igen. 
• Alle planter har overlevet mors fravær. Verdens bedste melding at vende hjem til.
• ØL. Og billige drinks i medarbejderbar. Kæmpe thumps up til dét koncept! 
• Jeg hørte næsten og lige ved alle koncerter, jeg havde sat mig for til Smukfest. Ikke fordi, der var det store rockmusikalske eller udenlandske overraskelser at spidse ører til, men jeg fik hørt det jeg ville.
• White Russians (omdøbt til 'Putins'). Begav mig ud i min første på Smukfest og blev ganske overrasket. De ser jo ikke ligefrem kønne ud, men hold nu op hvor smager de fantastisk! ''Ku' jeg be om fire mere, tak''
• Petshop Boys havde noget der ligner seks kostumeskift og et vanvittigt sceneshow. Var imponeret til fingerspidserne (tjek lige den maske/hatte lignende tingest på forsangerens hoved!). Knap så meget af musikken.
• Når man prøver at smile med den ene kind under bedøvelse. Hæhæhæhæ. 
• At nachos selv under krisesituationer kan redde en fra at dø. I mit tilfælde af sult, fordi kæbe ikke ville åbne mere end en enkelt centimeter. 
• Familie, der prompte står klar med førstehjælp, seksstjernet forplejning og trøst når man har brug for det. 

SUR RØV

• At vågne op på Smukfest og konstatere, at man ligner Quasimodo i ansigtet. Stor fed bule ud af venstre kind. Dér kommer make-up til korte.
• Konstatere at et smut hjem til tandlæge er stærkt nødvendigt. Endnu værre når tandlæge pænt konstaterer at visdomstand vokser ud i kinden og skal ud. Helst med det samme. Måtte i halv-panikken tone forklare, at jeg altså holdte fri med øl, drinks og hjernen efterladt derhjemme på hylden. Hun udskrev penicilin indtil mandag. 
• At få revet en tand ud. Ikke at det som sådan kan mærkes og gør skide ondt, men lyden af en tang der brækker tanden ud og den der trykken forsvinder jo ikke ligefrem. Ikke endvidere behageligt. 
• Festival uden burger og et hav af andre lækkerier er pludselig ikke det samme. Min føde bestod af nachos, pandekager, pomfritter og suppe. Sådan cirka alt der kunne komme igennem skrutten. I det hele taget bare at være afskåret. Køber mig en cheeseburger ASAP, når den kæbe har lyst til at samarbejde igen.
• De der bakker midt i Bøgeskoven.. Der må være mindst én der har givet op på vejen op. Eller er kommet til skade i alt for fuld tilstand.
• Gummistøvler, der ikke holder hvad de lover. 
• Sondeføde efter udtræk af tand. Nu er jeg ikke blot begrænset til flad mad, men også til flydende (eneste plus er øget indtag af flødeis).
• Selvmedlidenhed. Men i visse situationer, synes jeg faktisk det er helt ok at anerkende at 'today is not the day'.