tirsdag den 23. september 2014

HAUSFRAU? MOI?


Jeg bager (mere eller mindre vellykkede) boller hver uge, holder krydderurter og egne afgrøder og nu har jeg sørme også fundet strikketøjet frem på sofaen. Hvabehar. Kan ikke helt finde ud af, om jeg har kurs mod trendy øko-agtig tilværelse, eller om jeg rent faktisk bare har kurs mod titlen som Hausfrau. Eller hvad der i det hele taget er bedst..

Men jeg lider af sådan noget, hvor jeg altid skal have noget i hænderne. Jeg kan aldrig se film uden at måtte ty til enten mobil eller Ipad , eller studere uden at ødelægge alle blyanterne. Så nu har jeg i det mindste fundet en løsning, der ikke gør mig til en konstant digital asocial junkie af en partner og kan sænke ro over mit stressede sind. Og tilmed i sidste ende skabe et nyt stykke kluns til klædeskabet. 
Har kastet mig ud i et kæmpe optimistisk nybegynderprojekt af en poncho, der skulle være så trendy dette efterår.

Faktisk var det også lidt terapi at træde ind i sådan en garnbutik. Der er jo garn fra gulv til luft i alle tænkelige farver og kvaliteter med plads til nørderi helt ned til valget mellem funky eller traditionelle strikkepinde. De rummer jo på en eller anden måde bare samtlige typer og skabninger.
Jeg forelskede mig pladask i en grå udgave af dansk pelsuld, som simpelthen burde findes i samtlige af mine strikkede trøjer her til vinter, for det er dødlækkert. Mand har også allerede bestilt de første par strømper...

Okay, måske jeg er lidt hausfrau alligevel. Men jeg kan faktisk godt følge dem, der strikker på livet løs i aftenens mørke og bruger det som afslapning. Og mine fordomme om lidt for kedelig tilværelse har jeg sparket langt ud af vinduet, for den er måske i virkeligheden helt det modsatte. Jeg kan mærke jeg er mere nærværende end hvis jeg sad med telefonen, mit stressniveau styrtdykker, og jeg får markant mere overskud til andre mennesker. Måske egentlig også bare fordi jeg giver mig selv nogle timer væk fra det store digitale univers, som kræver jeg er konstant online og følger med. Og det tror jeg er meget sundt. Desuden er det med at være hausfrau-på-farten vel også ved at blive enormt trendy? 
Follow on Bloglovin

6 kommentarer:

  1. Der er slet intet galt med at være hausfrau ;) Jeg lyder fuldstændig som dig, her kan jeg heller ikke sidde stille og se en film uden noget i hænderne, og jeg bager meget gerne boller en gang om ugen ;) Velkommen i klubben :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha jeg er glad for at jeg ikke er den eneste, Simone :) Føler mig også mere og mere tilpas i rollen.

      Slet
  2. Uha, ja jeg er jo begyndt at hækle - og det er jo skide hyggeligt. Havde også brug for en "pause" fra elektronikken, og det er sq gået stærkt. Mit tæppe, som jeg startede på i sommeren, er allerede færdigt, så før du får set dig om har du da sikkert en poncho ;) og manden et par sokker.

    SvarSlet
    Svar
    1. ØJ et tæppe lyder også som en god ide! Det må jeg også prøve tror jeg. Vi kan til tider godt slås om det ene der er til rådighed herhjemme. :)

      Slet
  3. Sikke er godt indlæg, du er god til at skrive og fange læseren :)
    // Sarah - http://bysarah.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Sarah - det varmer betydeligt her på en grå regnvejrsdag. :)

      Slet